Gødvad Torv, Minifit

Som en del af det nye Gødvad Torv (eller Dybkær Torv) ved Dybkærskolen i Silkeborg har Inventarrum leveret et Minifit-fitnessstativ, der inviterer til bevægelse og træning. Torvet er udviklet som et fælles samlingspunkt for bydelen, hvor ophold, leg og fysisk aktivitet går hånd i hånd i et grønt og inkluderende byrum.

Fitnessstativet er udformet som en cirkulær løsning på ø3600 mm og højde 2660 mm, med flere forskellige træningsmuligheder samlet i ét kompakt anlæg. Her er blandt andet dobbelt barre, lav barre, armgang, stige, ribbe, armhævningsbøjle og kolbøttestang.
Den robuste stålkonstruktion er varmgalvaniseret og pulverlakeret, hvilket sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse. Minifit er udviklet til offentlige uderum og lever op til gældende sikkerhedskrav, så brugerne kan træne sikkert året rundt.

Projektet er udført i samarbejde med VEGA Landskab, Sweco og Silkeborg Kommune som en del af udviklingen af Gødvad Torv – et nyt aktivt mødested for områdets borgere.

(+45) 75 56 47 00
info@inventarrum.dk